Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for skolerejser

Firhøjskolen


Princip for skolerejser

Skolerejser er forlagt undervisning, der skal understøtte elevernes faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer. Rejserne giver mulighed for oplevelser uden for klasselokalet, styrker fællesskabet og giver eleverne nye perspektiver.

Klasseteamet har det overordnede ansvar for planlægning og udvikling af det faglige indhold på rejserne. Mål, indhold og budget for rejsen planlægges i samarbejde mellem lærere, elever og forældre, så alle parter opnår enighed om rejsens indhold og økonomi.

Trin og varighed:

  • 3. klasse: 1 nat
  • 6. klasse: 2 nætter
  • 9. klasse: 4 nætter

Område:

  • Skolerejser afholdes inden for EU.

Økonomi og betaling:

  • For 3. og 6. klasse kan skolen opkræve 75 kr. pr. dag til dækning af kost.
  • For 9. klasse kan klassekassen anvendes til at dække udgifterne, hvis midlerne er til stede. Hvis midlerne ikke rækker, kan der opkræves op til 2.000 kr. i egenbetaling pr. elev.
  • Elever medbringer selv lommepenge.

Deltagelse:

  • Hvis en elev ikke kan deltage af særlige årsager, planlægges alternativ undervisning, fx en hjemmeopgave eller praktik.
  • Klasselæreren behøver ikke deltage på rejsen; andre lærere kan deltage efter aftale.

Adfærd og konsekvenser:

  • Elever forventes at følge skolens fællesregler og lærernes anvisninger under rejsen.
  • Ved overtrædelse af ovenstående kontaktes forældre, og hjemsendelse sker for egen regning.

 

Ovenstående princip er vedtaget d. 1. maj 2026.

 

Skolebestyrelsen, Firhøjskolen