Princip for skole-hjem-samarbejde på Firhøjskolen
1. Formål og værdigrundlag
Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan. Tæt kontakt er hel essentielt, så skriv til skolen hellere én gang for meget end én gang for lidt.
På Firhøjskolen er kommunikation ikke blot information, men et værktøj til at understøtte vores kerneværdier:
- Anerkendelse: Vi kommunikerer med respekt for hinandens roller og ser barnets ressourcer.
- Fællesskab: Vi taler med hinanden og om hinanden på en måde, der styrker sammenholdet.
- Trivsel: God kommunikation forebygger misforståelser og skaber tryghed for barnet.
- Læring: Klar besked om mål og forventninger giver barnet de bedste rammer for udvikling.
2. Rammer for dialog
For at efterleve værdierne i praksis følger vi Firhøjskolens retningslinjer for god kommunikation:
- Direkte tale: Vi taler med hinanden, ikke om hinanden. Problemer løses der, hvor de opstår, gennem direkte kontakt mellem de involverede voksne.
- Aula: Bruges til den daglige informationsudveksling. Vi holder en anerkendende tone i alle beskeder og respekterer hinandens tid og roller.
- Mødefora: Der afholdes to årlige skole-hjem-samtaler, som er det centrale rum for den uddybende dialog om barnets læring og trivsel. Derudover afholdes min. ét forældremøde med generel info og dialog om klassens trivsel. Ved behov for en egentlig samtale skal du kontakte skolen og lave en aftale, så I får tid og ro til samtalen.
3. Skolebestyrelsens opfordring til forældrefællesskab
Vi opfordrer alle forældre til at engagere sig i skolens liv og deltage aktivt i klassearrangementer, da et aktivt forældreengagement er basis for gode børnefællesskaber, og bidrager til at gøre Firhøjskolen til et trygt og udviklende sted for alle børn.