Materialer, der kan vække politisk eller etisk anstød, skal godkendes af skolebestyrelsen inden anvendelsen.
Der skelnes mellem om materialerne
- er frivillige for eleverne at benytte, eller om de er nødvendige for undervisningen.
- skal fremme en god sags tjeneste eller er rent kommercielle.
- Skolen må udlevere materialer, som det er frivilligt for eleverne at benytte. (Skemaer, lektiebøger o.lign.)
- Skolen må udlevere materialer, der fremmer en god sags tjeneste. (Antirygekampagne, sund levevis etc.)
- Materialer, der indgår naturligt i et tilrettelagt undervisningsforløb, må anvendes uanset evt. reklamevirkning.
- Det er tilladt, at lokale erhvervsdrivende efter henvendelse fra skolen eller en samarbejdspartner yder bidrag til aktiviteter som f.eks. fortæringen på motionsdagen og gaverne til julelotteriet.
- Det er tilladt at deltage i sponsorerede idrætsstævner o.lign. som f.eks. Ekstrabladets fodboldturnering.
Vedtaget på skolebestyrelsesmøde november 2019