Ordensregler for firhøjskolen
Ordensregler
Værdierne på Firhøjskolen er: Anerkendelse, fællesskab, trivsel og læring. Vi ønsker at være en skole, hvor der er plads til alle elever, forældre og medarbejdere. Ordensreglerne har til formål at sikre trivsel og give de bedste betingelser for læring. Vi behandler og taler til hinanden med respekt.
Det kan I forvente af os
- Vi møder til tiden
- Vi taler respektfuldt om elever og forældre
- Vi gør os umage for at sikre alle elevers faglige og sociale trivsel i samarbejde med jer
Det forventer vi af vores elever
- Du møder til tiden og er klar til skoledagen
- Du taler respektfuldt om hinanden og skolen
- Du gør dig umage for, at det bliver en god dag for dig selv og alle andre
Det forventer vi af jer forældre
- Du sørger for, at dit barn møder til tiden og er klar til skoledagen
- Du taler med respektfuldt om elever, medarbejdere og skolen
- Du samarbejder med os om dit barns faglige og sociale trivsel, og det fællesskab dit barn er en del af
Tilsyn
- Skolen åbner 07.55. Du kan derfor ikke forvente, at der er adgang til skolen inden.
- Der er tilsyn på gangen 10 min. inden, at det ringer ind til første time.
Frikvarter
- Eleverne skal blive på skolens område i skoletiden
- Særskilte regler for 8. + 9. klasse
- Eleverne spiser på fastsatte tidspunkter i klassen
- Ophold indendørs skal foregå i god ro og orden
- Såfremt reglerne ikke overholdes, kan klassen/elever sanktioneres
Konsekvensraket
Undertiden sker det, at en elev tilsidesætter skolens ordensregler og generelle normer for god opførsel. Skolen skal altid sørge for at give eleven en klar forståelse for ordensreglerne.
På Firhøjskolen gør vi følgende, hvis en elev opfører sig uacceptabelt:
- Den lærer eller pædagog, der ser uacceptabel opførsel, skal påtale det med det samme og derefter rapportere til rette team.
- Teamet tager en samtale med eleven. (Når teamet efter x antal samtaler af denne slags vurderer, at næste trin skal tages i brug, meddeles det eleven, at næste gang, han/hun opfører sig uacceptabelt, vil samtalen komme til at foregå på skolens kontor.)
- Teamet forsøger at identificere potentielle konflikter og udløsere og arbejder rundt om disse. Eksempelvis konflikter på fodboldbanen, hvor eleven potentielt skal have rammer og strategier at handle efter. Handleplan udfærdiges og opdateres løbende.
- Hvis eleven fortsætter med uacceptabel adfærd, indkaldes til samarbejdsmøde med ledelse, kontaktlærer, forældre og elev. Eventuelt kan PPR og børneungerådgiver indkaldes.
- Ved en ny overtrædelse arrangeres mødet som ovenfor nævnt. Ledelsen beslutter i samarbejde med teamet, hvilken sanktion der vil være passende jf. handleplan, overtrædelse og gensidigt samarbejde.
Enhver beslutning om sanktioner skal træffes på baggrund af en samlet vurdering og skal stå i forhold til elevens forseelse.
Vold og trusler
Vi accepterer ikke vold og trusler. Såfremt vold/trusler forekommer af flere omgange, inddrages SSP. SSP vurderer hvorvidt politi eller børn- og ungerådgiver skal inddrages. Politiet kan fra 2. klassetrin opsøge familien/eleven på hjemmeadressen til en bekymringssamtale.
Ved særligt alvorlige tilfælde inddrages SSP, børn og ungerådgiver samt politi straks.
Adfærd uden for skolen, som har direkte indflydelse på god ro og orden i skolen, kan medføre lignende sanktioner, som hvis adfærden var hændt på skolen.
Hjemsendelse/Bortvisning
Skolens ledelse kan beslutte hjemsendelse af elever, der ikke overholder skolens ordensregler.
Ved særlige grove tilfælde kan elever politianmeldes, bortvises eller hjemsendes umiddelbart efter at forældrene er orienteret.
Ordensreglerne er udarbejdet med udgangspunkt i
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (retsinformation.dk)